EU AI-lovens artikel 50: hvad gælder fra 2. august 2026, og hvad fik en overgangsperiode

Rasmus Kjær Damgaard, Stifter · 3. august 2026

TL;DR: Siden 2. august 2026 gælder fire gennemsigtighedspligter fra artikel 50 i EU’s AI-forordning for virksomheder, der udvikler eller bruger visse AI-systemer: I skal oplyse, når nogen interagerer med AI, mærke AI-genereret indhold maskinlæsbart, oplyse om følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering, og mærke deepfakes samt AI-skrevet tekst om emner af offentlig interesse. Fristen er ikke blevet ændret, med én snæver undtagelse. Nedenfor: hver pligt, hvem der har ansvaret, de gældende undtagelser og datoerne, med kildehenvisninger. I kan tjekke, om reglerne gælder for jer, med vores gratis artikel 50-tjekker.

De fire pligter på én tabel

Opdelingen mellem udbyder og idriftsætter afgør, hvem der bærer hvilken pligt. En "udbyder" er ikke kun den, der har trænet modellen: Hvis I tilbyder en tredjepartsmodel under jeres eget navn eller varemærke, er I udbyder i forordningens forstand (Art. 3(3)). En virksomhed, der white-label’er en model bag sit eget branded chat-værktøj, har udbyderpligterne i række et og to, ikke kun idriftsætterpligterne.

De undtagelser, der gælder

Kommissionens endelige retningslinjer, vedtaget 20. juli 2026, strammede og præciserede undtagelserne. Dem, der holder:

• Åbenlyst (50(1)): Der er ikke krav om oplysning, når AI-interaktionen er åbenlys for en »rimeligt velinformeret, opmærksom og omhyggelig« person. Er I i tvivl, så oplys.
• Standardredigering (50(2)): Grammatik, stavekontrol og, ifølge de endelige retningslinjer, maskinoversættelse er undtaget fra mærkning. Resuméer og indholdsmæssige omskrivninger er det ikke.
• Undtagelsen for erhverv/industri (50(2)) er snæver. Tre kumulative betingelser: Outputtet er strengt teknisk, det når kun en begrænset, foruddefineret gruppe fagfolk internt i organisationen, og det er ikke tiltænkt ekstern deling og beskyttes mod forudsigelig misbrug. »Vi bruger det kun internt« er ikke i sig selv nok.
• Redaktionelt ansvar (50(4)): AI-skrevet tekst om offentlige emner skal ikke mærkes, hvis den har gennemgået en menneskelig, indholdsmæssig gennemgang, og en person eller organisation har redaktionelt ansvar. Gennemgang på stavekontrolniveau tæller ikke.
• Kunstneriske værker (50(4)): Tydeligt kunstneriske, kreative eller satiriske deepfakes har en lempet pligt, ikke en undtagelse: I skal oplyse på en måde, der ikke ødelægger værket.

Datoerne, præcist

Den digitale AI-pakke (i kraft siden juli 2026) flyttede fristen for det højrisiko-baserede Annex III-regime til 2. december 2027, og det er her, forvirringen om »fristen blev flyttet« stammer fra. Artikel 50 blev på 2. august 2026, håndhævelse inklusive. Den ene overgangsregel: Generative systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026 for alene pligten om maskinlæsbar mærkning.

Bøderne kan nå op på 15.000.000 EUR eller 3 % af den globale årlige omsætning, alt efter hvad der er højest. For SMV’er vender loftet og bliver det laveste af de to (Art. 99(6)). I Danmark er tilsynet sektoropdelt, og myndigheden for artikel 50 er endnu ikke fastlagt. Pligterne og bødeniveauerne følger dog selve forordningen.

Hvad I skal gøre nu

1. Kortlæg, hvor AI berører mennesker eller producerer indhold i jeres virksomhed.
2. Kør artikel 50-tjekkeren: Den anvender rolleopdelingen og de kumulative undtagelsestests ovenfor og returnerer en dokumentationsrapport med kildehenvisninger til hver konklusion.
3. Få resultatet ind i en skriftlig politik. Vores AI-politik-generator samler en politik ud fra strukturerede svar, hvor hvert afsnit henviser til den underliggende forpligtelse.

Kilder

• Forordning (EU) 2024/1689, artikel 50
• Kommissionens retningslinjer om gennemsigtighedsforpligtelser (vedtaget 20. juli 2026)
• Kommissionens FAQ om artikel 50
• Digitaliseringsstyrelsen om gennemsigtighedsforpligtelserne